Havvindmøller består trods færre energiafgifter

Med Vækstpakke 2014 lempes en række planlagte energiafgifter for erhvervslivet og en flere grønne energiprojekter udskydes. Det gælder dog ikke udvidelsen af havvindmølleparken ved Horns Rev ud for Esbjerg, som fortsætter som planlagt og over de kommende år skaber 7000 nye jobs.

- Havvindmølleparken ved Horns Rev ud for Esbjerg, som kritikerne af energiforliget såede tvivl om, ændres der ikke noget omkring, siger Jesper Petersen, finansordfører for Socialdemokratiet og opstillet i Haderslev-kredsen.

Det er over 7000 arbejdspladser, det drejer sig om ved Horns Rev-projektet. Derimod udskydes et lignende projekt ved Kriegers Flak i Østersøen med to år.