Hedebølgen fortsætter: Vi kan få op til 30 grader i dag

Det har været en uge med masser af sol og høje temperaturer i landsdelen. Men i dag topper varmen.

Vejrguderne er i godt humør og har velsignet Syd- og Sønderjylland med vaskeægte sommervejr i denne uge. Men de højeste temperaturer får vi at se i dag. Især Esbjerg og Varde kan glæde sig til masser af varme. Her kan temperaturen nå helt op på 30 grader i løbet af eftermiddagen.

Det er sjette dag i træk, at temperaturen når op over 25 grader i Syd- og Sønderjylland. Og hvis man skal tro TV 2 Vejret, så kan vi glæde os til endnu flere sommerdage. Helt frem til fredag i næste uge er der meldinger om masser af sol og høje temperaturer.

Hvis du har været ude og nyde sommervejret, så må du meget gerne dele dine billeder med os. Send dem i en mail til tvsyd@tvsyd.dk eller find os på Facebook.