Hedensted mødte Lyngby: Den største dag i klubbens historie

Nogle vil gerne spise kirsebær med de store - andre vil spille bold mod dem. Det fik fodboldherrerne i Hedensted IF i dag chancen for, da de mødte Lyngby Boldklub i DBUs pokalturnering.

Onsdag eftermiddag mødte fodboldherrerne i Hedensted IF Lyngby Boldklub. 

Til dagligt spiller Hedensted IF i danmarksserien - i dag gik der superliga i den, da klubben tørnede sammen med Lyngby i tredje runde af pokalturneringen. 

Det er første gang nogensinde, en superligaklub spiller en tællende kamp i Hedensted - og det er første gang, at  Hedensted IF har nået 16-dels-finalen i pokalturneringen. 

Se de fire mål her
Video: DBU

En kamp, de har glædet sig til i Hedensted, og det lokale publikum bakkede da også op om kampen. Hele 2378 tilskuer mødte frem og så kampen, der dog endte med et forventet nederlag til Hedensted.

Lyngby vandt kampen 3-1.