Hegn skal hindre ulykker i Exnersgade i Esbjerg

Der er fortsat fare for nedstyrtning fra byggepladsen ved det nye Citycenter Broen på Exnersgade i Esbjerg. Gaden vil være spærret for trafik i den næste uges tid.

Politiet og entrepenøren har torsdag morgen inspiceret byggepladsen. Det står klart, at et enkelt beton-element fortsat er i fare for rive sig løs og rive fire andre med sig i et fald. Hvert element vejer omkring 20 tons.

- Vi fastholder afspærringen af gaden og et opsat hegn skal hindre, at fodgængere og nysgerrige kommer for tæt på. Det er livsfarligt for andre end fagfolk at være tæt på byggepladsen, siger indsatsleder Jesper Brian Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Afspærringen af Exnersgade får store trafikale konsekvenser i Esbjergs centrum, hvor også Sydtrafik skal finde nye veje til flere bybusser.

Ingeniører skal nu vurdere, hvad der byggeteknisk skal ske for at sikre det genstridige beton-element i Exnersgade i Esbjerg.

Afspærring skal hindre ulykke med beton-elementer