Hele Vejle står bag den nye spillefilm "Gælden"

Vejle er tilbage på det store lærred. Tirsdag havde spillefilmen Gælden premiere. Den er optaget i Vejle og dens instruktør og bagmænd er fra Vejle. Det er også vejlensere, der har stået for en del af finansieringen.

Der var rød løber og champagne - men fremmødet af stjerne-skuespillere og pressefolk var mindre end ved en premiere i København. 

Ved gallapremieren i Lido-biografen i Vejle var der især gjort plads til de mange hjælpere og sponsorer, der har støttet produktionen. 

Gælden er en spillefilm i fuld længde og udstyr, men den er er optaget uden støtte fra Filminstituttet. Vejle Kommune har givet 50.000 kroner og logistisk støtte. Men filmens budget er meget mindre end andre danske film.
Filmen bliver vist i 23 biografer over hele landet fra på torsdag og handler om, hvad der sker, når familiebåndet mellem to brødre bliver sat på prøve. 

Trods det skrabede budget medvirker også prominente navne som Bjarne Henriksen og Kurt Ravn. Et trekløver fra Vejle står i spidsen for produktionen. Steffen Olsen har instrueret i samarbejde med producerne Claus Thomsen og Preben Steen Nielsen.

Gælden er en spillefilm i fuld længde og udstyr, men den er er optaget uden støtte fra Filminstituttet. Vejle Kommune har givet 50.000 kroner og logistisk støtte
Gælden er en spillefilm i fuld længde og udstyr, men den er er optaget uden støtte fra Filminstituttet. Vejle Kommune har givet 50.000 kroner og logistisk støtte

For at få budgettet til at hænge sammen har en række lokale virksomheder også fået lov til at vise deres produkter. Et af de steder filmen er optaget er på værtshuset Lumskebugten. 

Filmen har allerede fået den anerkendelse at blive udvalgt blandt mange andre til at deltage i den københavnske filmfestival CPH PIX.