TV der bevæger dig

Helle og Gitte er søstre - og bor sammen med begges mænd og børn

Helle Bjørn Johansen (tv.) og hendes søster Gitte Johansen bor sammen med begges mænd og børn. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

To søstre bor under samme tag - med mænd og børn - så børnene lærer, at alt ikke handler om dem.

Den nedlagte skole i Kvistrup ved Haderslev emmer af liv, når de i alt fire voksne og tre børn sidder samlet ved køkkenbordet.

Helle Bjørn Johansen og hendes lillesøster Gitte Johansen har taget initiativet til at flytte sammen.

- Vi har fælles madbudget, så der bliver handlet en gang om ugen, siger Helle Bjørn Johansen til TV SYD.

Det har været vigtigt for søstrene at lære børnene at dele.

Det, man ikke har fået i den mand, man selv har fundet, har man fået i den andens mand.

Helle Bjørn Johansen, storesøster og efterskolelærer, Kvistrup

- Børnene lærer, at det ikke kun er mig, mig, mig – men vi er flere om det. Måske kommer fætter eller onkel først, og så kommer du bagefter - og det er faktisk helt okay, forklarer Gitte Johansen.

Det har dog været en lang proces, før Helle og Gitte kunne flytte deres familier sammen. Mændene fandt nemlig ikke ideen lige så tiltalende som søstrene - i første omgang. 

Læs også Lotte glæder sig til at bo sammen med svigerforældrene

- Vi to søstre har drømt om at bo sammen en del år. Det tog længere tid for vores mænd. Men da vi begge havde fået børn, kunne de også se fordelene i det, fortæller storesøster Helle.

Faktisk har mændene også en anden fordel, mener hun.

Børnene lærer, at det ikke kun er mig, mig, mig.

Gitte Johansen, lillesøster og sygeplejerske, Kvistrup

- Vores mænd er meget forskellige. Det, man ikke har fået i den mand, man selv har fundet, har man fået i den andens mand. Det giver børnene et større billede af, hvordan man kan være voksen, slutter Helle Bjørn Johansen.

De to familier har fælles køkken, bad og hver deres værelse. Det er dog planen, at førstesalen med tiden skal sættes i stand, så hver familie kan få nogle ekstra rum at trække sig tilbage til. Men den fælles underetage bliver der ikke pillet ved.

Du kan følge de to familier på Instagram-profilen FamilieKollektiv.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden