Hells Angels festede uden problemer

Den store Hells Angels fest i Esbjerg fredag aften, forløb helt uden problemer, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Festen i klublokalerne på Ingemanns Allé i Esbjerg gav ikke anledning til anden aktivitet for politiet end at holde øje.

-Jeg tror, de havde en god fest. Vi mærkede dem ikke, fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet var ellers massivt til stede ved festen og foretog visitationer af de ankomne gæster. Men ingen havde altså noget at skjule.