Henrik Vallø opgiver Folketinget

Der er ikke tid til det hele. En plads i Folketinget er interessant, men kommunal-politikken er mere vigtig, siger den konservative folketings-kandidat i Varde-kredsen.

Henrik Vallø har taget beslutningen efter lange og svære overvejelser. Ved kommunalvalg sidste efterår blev han valgt ind i Esbjerg Byråd, og derefter  overtog han formandsposterne i både Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget.

Kan ikke nå det hele

- Min kalender været ganske fyldt. Lægger man til, at jeg sidder som Det Konservative Folkepartis eneste byrådsmedlem, og derfor skal være opdateret på samtlige sager ? også i de andre stående politiske udvalg ? så er jeg nået til den konklusion, at jeg ikke længere kan varetage min opgave som folketingskandidat ? ej heller som folketingsmedlem, hvis det skulle blive tilfældet, skriver Henrik Vallø i sin pressemeddelelse.

Han er også selvstændig erhvervsdrivende med en konfektionsforretning,l der har fem ansatte, og han er på halv tid ved politiet.

- Man kan ikke nå det hele, siger Henrik Vallø. Det ender med, at jeg kun kan gøre noget af arbejdet halvt, og det vil jeg ikke være med til, siger Henrik Vallø. Han lægger ikke skjul på, at det vil være stort at få en plads i Folketinget, men han synes, at indsatsen på det lokale plan er mere væsentlig.

Svær beslutning

Han trækker sig ikke fra Varde-kredsen på grund af balladen om den konservative parti-leder, Lene Espersen, men han erkender, at "oddsene lige nu er nok ikke så høje".

- Jeg vil gerne understrege, at beslutningen har været svær - meget svær. Ikke mindst på grund af det fortrinlige samarbejde med Det Konservative Folkepartis kredsbestyrelse i Varde-kredsen. Den opbakning, jeg har nydt herfra, har været fantastisk og det vil jeg takke bestyrelsen og de konservative kræfter i Varde-kredsen for, siger Henrik Vallø.