Hent et gratis juletræ – vælg mellem 23.000 forskellige

Lørdag kan du og familien få fingre i et gratis juletræ.

Der er nu mindre end en måned til juleaften med god mad, gaver, dans og familiehygge.

Centrum for begivenhederne efter maden er juletræet. Og nok varer julen længe, men den koster også mange penge. Derfor forærer Sandersvig Camping ved Haderslev gratis juletræer til alle interesserede.

quote

Det at give er mere værd end gaven.

Sandersvig.dk

- Det, at give er mere værd end gaven, skriver Sandersvig Camping på pladsens hjemmeside.

Børn og barnlige sjæle kan også bruge campingpladsens hoppepuder og legepladser eller gå en tur i hjortehaven.

Du og familien kan hente Jeres gratis juletræ lørdag den 25. november og lørdag den 2. december. Begge dage mellem klokken 10 og 15.