Her er de nye ting på Vorbasse Marked

Vorbasse Marked er i gang. Over de kommende dage vil 250.000 mennesker invadere den lille by, og i år kan de opleve et par nye ting på pladsen.

Vorbasse Marked er en af de største forsamlinger af mennesker i Danmark hvert år. Selvom heste- og kræmmermarkedet har ekstisteret i knap 300 år, står udviklingen ikke helt stille hos "Danmarks Største Familietradition", som hvert år besøges af mere end 250.000 gæster.

På markedet kan publikum som sædvanligt opleve blandt andet heste, kræmmere, smådyrshandlende, tivolier og meget andet. Men i år har der også sneget sig et par nyheder ind på pladsen:

  • Nye indgangsportaler på Drivvejen
  • Nyt restaurationsområde i nærheden af Drivvejen med forskellige temabarer
  • Mulighed for at leje et skab til sin taske eller andet. Samtidig kan man oplade sin mobil eller tablet inde i skabet. 
  • 12 flere kræmmerpladser 
Vorbasse Marked åbner torsdag. Her kan opbevare de personlige ting, som man ikke har lyst til at bære rundt på pladsen.
Vorbasse Marked åbner torsdag. Her kan opbevare de personlige ting, som man ikke har lyst til at bære rundt på pladsen.
Foto: Jeroen Schotemeijer

Folkene bag Vorbasse Marked har helt frem til 11. time arbejdet med at gøre pladsen klar til torsdag morgen.

- I vores nye restaurationsområde er der langt flere tilbud til folk. Vi har flere udskænkningssteder end tidligere, bl.a. en ny rum-bar, fortæller Jeroen Schotemeijer, Vorbasse Grundejerforning og frivillig ved markedet, til TV SYD. 

- Samtidigt har vi udvidet antallet af kræmmerpladser, fordi ventelisten var så lang, siger han.

Normalt står der mere end hundrede på venteliste til de i alt 850 kræmmerpladser. Derfor besluttede arrangørerne at udvide med 12 pladser, som kræmmerne så kunne byde på.