Her er de syv tegn på kræft, du ikke må overse

Kræftens Bekæmpelse forsøger med kampagne at gøre danskerne opmærksomme på de syv tegn på kræft.

quote

Man kan komme med mange søforklaringer for sig selv. Men vi skal blive bedre til at overveje, om der er en god grund til at gå til lægen.

Janne Bigaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelse

Mange er dårlige til at opsøge lægen, hvis helbredet svigter. Specielt mænd. Med kampagnen “De syv tegn” forsøger Kræftens Bekæmpelse at øge danskernes kendskab til de syv mest almindelige tegn, der kan være symptom på kræft. I sidste ende handler det om at få flere til at gå til læge tidligere, hvis de oplever et af de syv tegn. Men det kniber det med hos især mænd, der ofte har en eller anden undskyldning for at slå det hen og ikke foretage sig yderligere.

De syv tegn på kræft - den korte

  • Længerevarende synkebesvær
  • Uforklarligt vægttab
  • Længerevarende hoste eller hæshed
  • Uforklarlig blødning
  • Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele
  • Ændret afføringsmønster
  • Knuder eller hævelser, der forandrer sig

- Man kan komme med mange søforklaringer for sig selv. Det er vi rigtigt gode til. Men vi skal blive bedre til at overveje, om der er en god grund til at gå til lægen, mener Janne Bigaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelse.

De syv tegn på kræft - den lange

Længerevarende synkebesvær
Gå til lægen, hvis du har en følelse af, at noget sidder fast i halsen, har smerter, når du synker, eller har haft synkebesvær i mere end en måned.
Uforklarligt vægttab
Gå til lægen, hvis du taber dig uden at have ændret på mad- eller motionsvaner eller oplever et større vægttab end forventet efter en slankekur.
Længerevarende hoste eller hæshed
Gå til lægen, hvis du hoster blodigt slim op, hvis din hoste ændrer sig eller hvis du hoster eller er hæs i mere end en måned.
Uforklarlig blødning
Gå til lægen, hvis du har blod i afføring, urin eller sæd, bløder fra skeden efter overgangsalderen, bløder fra skeden ved samleje eller ved fysisk aktivitet.
Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele
Gå til lægen, hvis du har et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve, danner skorpe, bløder, klør eller føles anderledes. Gå til lægen, hvis du har et sår på huden eller i munden, der ikke heler inden for en måned.
Ændret afføringsmønster
Gå til lægen, hvis du har mavesmerter eller skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger, en følelse af, at tarmen ikke tømmes helt, blod i afføringen, vedvarende enten tynd afføring eller forstoppelse.
Ændrede knuder eller hævelser
Gå til lægen, hvis du har knuder eller hævelser, der er nye eller forandrer sig i brystet, armhulerne, lysken, på halsen eller andre steder på kroppen.
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

- Ofte finder man på rigtigt gode forklaringer, synes man selv, men det er jo faktisk rigtigt dårlige undskyldninger for ikke at komme til lægen. Man prøver at sige “jamen, det var fordi jeg var i haven og grave, og så fik jeg ondt, så det er nok derfor”, siger hun til TV SYD.

Kræftens Bekæmpelse har spurgt danske mænd, som for manges vedkommende fortæller, at de ikke er så opmærksomme på eller tænker så meget over sygdom.

Mænd og kræft

  • Mænd og kortuddannede har den højeste forekomst af kræft og laveste overlevelse
  • Mænd haler ind på kvinder ift. kræftoverlevelse, men er stadig bagud: Andelen af kræftramte mænd, der er i live efter 5 år, er på 10 år steget fra 48 % til 60 %. For kvinder er andelen steget fra 55 % til 63 %
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

- Mænd går ikke lige så meget til læge som kvinder. Vi ved også, at mænd får mere kræft end kvinder. Vi ved, at mænd lever kortere, når de har fået kræft, end kvinder gør, siger Janne Bigaard.

Jo tidligere jo bedre

Når man mærker noget i sin krop, man skal reagere på, er danskerne blevet bedre til at gå til lægen. 25 % af kræftpatienter, der oplevede et symptom, ventede i 2017 minimum seks uger med at gå til læge - det er længe, men dog 16 dage kortere end seks år tidligere i 2011.

Janne Bigaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelse, mener, at især mænd bør blive bedre til at komme til lægen, hvis de har symptomer på kræft.
Janne Bigaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelse, mener, at især mænd bør blive bedre til at komme til lægen, hvis de har symptomer på kræft.
Foto: Kræftens Bekæmpelse

Jo tidligere, man kommer til læge, jo tidligere bliver en eventuel kræftsygdom fundet.

- Vi ved, så er chancen for at overleve bedre. Samtidig behøver man mindre behandling, for jo mindre kræftknuden er, jo mindre kirurgisk indgreb, skal du udsættes for. Og så behøver man også mindre efterbehandling, forklarer Janne Bigaard.

Hun påpeger også, at man samtidig har færre senfølger, når man overlever sin kræftsygdom, hvilket mange gør, hvis den opdages i tide.

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at eksempelvis 84 % af tarmkræftpatienter er i live fem  år efter diagnosetidspunktet, hvis sygdommen opdages i stadie 1, det tidligste stadie af en kræftsygdom. Kun 13 % er i live efter fem år, hvis sygdommen opdages i stadie 4, der er det seneste stadie.

OK at blande sig i andres sygdom

Èn ting er at lytte til sin krops signaler og komme til lægen i tide, en anden er at lytte til menneskene omkring sig.

- For at finde ud af, om man skal til lægen, kan det være en god ide at tale med familie eller venner, hvis man oplever tegn, som kunne være kræft. Nogle gange går alvoren op for en, hvis man siger det højt og bliver styrket i, at det er relevant at gå til lægen, fortæller Janne Bigaard.

Undersøgelser viser, at danskerne i høj grad er lydhøre, når især familien kommer ind i billedet.

- Når vi spørger danskerne, vil næsten 90 pct. gerne have, at partneren blander sig. 80 pct. vil gerne have, at deres voksne børn blander sig, hvis de opdager noget. Så vi vil faktisk gerne have noget hjælp, når vi bliver spurgt, siger hun.

 
 
Grafik: Jonatan B. Shoshan

Hvad afholder danskerne fra at søge læge?

  • Kan tale med lægen, hvis det bliver værre (37 %)
  • Vente og se tiden an om symptomerne forsvinder af sig selv - ”det går nok over” (36 %)
  • Ved ikke hvilke symptomer det er vigtigt at reagere på (28 %)
  • Vil ikke være for pylrede, når det kommer til symptomer på kræft (26 %)
  • Nervøs for hvad lægen vil finde (12 %)
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)