Her er den hangar, som Ryanair forlader

Ryanair lukker fredag klokken 23 sin base i Billund. Fremover skal selskabets fly få hjemme i Londog og Dublin.

Hangaren, som flyselskabet dermed flytter ud af, ligger i området ved Nordvej. Den har været lejet af Ryanair de seneste år, og en snes piloter og et større antal ansatte i kabinepersonalet har haft deres udgangspunkt herfra.

TV SYD har fredag igen forsøgt at tale med ansatte fra Ryanair. Men de har ikke ønsket - eller turdet - udtale sig om virakken.

Ryanairs lukning af sin base deler passagererne. PÅ TV SYDs Facebook-side har der været mange kommentarer både for og imod lavprisselskabet.

Og det samme var tilfælde, da TV SYD fredag talte med passagerer til en af dagens afgange med Ryanair.

Se mere kl. 19:30, hvor TV SYD sender direkte fra lufthavnen.