TV der bevæger dig

Her er der tid til at læse

Birger Thorsen tror, bøgerne kan bane vej tilbage til samfundet uden for fængslet.

I Østjyllands Statsfængsel låner de indsatte årligt seks gange så mange bøger som borgerne uden for i Horsens.

De fleste af os har fart på, og bruger det ofgte som begrundelse for, at der ikke er tid til at læse. Det er der til gengæld, hvis er forhindret i at foretage sig ret meget eller bevæge sig ret meget omkring.

45 mod otte

I Statsfængslet Østjylland låner en indsat således årligt 45 bøger, CD?er, tidsskrifter eller tegneserier i fængslets bibliotek, mens en horsensianer uden for kun tegner sig for otte.

- De indsatte har ikke internetadgang, og det påvirker selvfølgelig udlåns tallet. Men når dét er sagt, oplever vi en stigende interesse for bibliotekets materialer - især for bøgerne, fortæller bibliotekar Inga Thyra Nielsen. Hun tager to gange om ugen turen fra Horsens Bibliotek til Enner for at servicere fangerne i fængslet.

Bredt udvalg

Nogle af de indsatte låner udelukkende tegneserier, men de kan også lide at dykke ned i historiske romaner. Krimier og bøger om autentisk kriminalitet er ligeledes i høj kurs ligesom atlas og digtsamlinger.

På musikfronten er det toner fra hip-hop og rap, de indsatte fortrinsvis tager med tilbage til cellen.

Bøger for fremtiden

62-årige Birger Thorsen har siddet i fængsel siden 2004. Han er fast hjælper i fængslets bibliotek. Han tror på, at bøger kan være med til at ruste de indsatte til at klare den virkelige verden.

- En af mine medfanger har netop set Stieg Larsson-filmene på svensk TV, og det har givet ham blod på tanden til at gå i gang med også at læse bøgerne. For ham var det en stor overvindelse overhovedet at åbne en bog, men han var modig og kastede sig ud i det. Det kan måske give ham en platform at være modig fra, den dag han lukkes ud igen, mener Birger Thorsen.

Biblioteket på Statsfængslet Østjylland rummer ca. 4000 enheder.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden