TV der bevæger dig

Her er hele regeringens plan for vækst og udvikling

Regeringen fremlægger lige nu i Nr. Snede en sammenhængende strategi og mere end 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

Med Vækst og udvikling i hele Danmark fremlægger regeringen nu en sammenhængende strategi og mere end 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling. 

- Der er behov for et gearskifte. Vi kan og skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark.  Derfor er vi nu klar med en samlet strategi, der skal være med til at fastholde et sammenhængende Danmark, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. 

 

Der er tale om en flerstrenget strategi, der sætter ind på en række områder, som hver især bidrager til at skabe vækst og udvikling i hele landet:

  • Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
  • Gode vilkår for produktion og investeringer
  • Liberalisering af planloven mv.
  • Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
  • Bedre balance - udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser

"Landbrugs- og fødevareerhvervet har stor betydning for udviklingen i landdistrikterne og regeringen lægger nu op til at få omsat den 16-punktsplan, vi gik til valg på, til handling. Derudover vil vi lette en række byrder for erhvervslivet, herunder de produktionsvirksomheder, som står for en stor del af beskæftigelsen uden for de store byer og understøtte, at små og mellemstore virksomheder har adgang til kapital, så de kan foretage investeringer i udviklingen af deres virksomheder" siger Troels Lund Poulsen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden