TV der bevæger dig

TV SYDs brugere har talt: Her er Kasper Asgreens nye kælenavn

Kasper Asgreen har ikke haft et kælenavn før, men det har han nu takket være TV SYDs seere og brugere.

Nu har TV SYDs brugere valgt deres favorit-kælenavn til den unge Kolding-cykelrytter Kasper Asgreen, der leverede en fornem indsats i Tour de France.

Da Kasper Asgreen var på besøg på TV SYD kort efter hjemkomsten fra Tour de France, kom det frem, at han savnede et kælenavn, som eksempelvis Bjarne Riis, der blev kaldt Ørnen fra Herning.

Derfor bad han TV SYDs seere og brugere om at komme med forslag til et passende kælenavn.

Blandt de mange indkomne forslag til kælenavne til Kasper Asgreen udvalgte TV 2 Sportens cykelkommentator Chris Anker Sørensen tre:

HINGSTEN🐴
KAKADUEN 🐦
KOLOSSEN 🗿

TV 2 Sportens cykelkommentator Chris Anker Sørensen forklarer, hvorfor han har udvalgt netop de tre kælenavne. Foto: TV SYD

Indtil midnat kunne TV SYDs seere og brugere stemme på deres favorit, og et flertal af stemmerne gik til Hingsten.

Med det kælenavn kan vi ønske Kasper Asgreen held og lykke, når han i eftermiddag skal køre enkeltstart ved EM i Holland.

Læs også Efter succesrigt Tour de France: Asgreen skal køre EM

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App