Her får kommunerne fattighjælp

En pulje på 500 millioner kroner er netop blevet fordelt. Se her, hvilke kommuner i det syd- og sønderjyske, der har fået del i puljen.

Sundheds- og Indenrigsministeriet har nu offentliggjort, hvilke kommuner der er blevet godkendt til tilskud fra ministeriets pulje. Puljen skal hjælpe vanskeligt stillede kommuner.

380 millioner kroner af de i alt 500 milloner kroner er blevet fordelt til 32 kommuner. Resten skal bruges til udviklingsaftaler og forsøgsprojekter.

Blandt kommuner der har fået del i puljen, er der fire kommuner inden for TV SYD's område.

Hedensted Kommune har fået 8 millioner kroner fra puljen, Haderslev har fået 10 millioner kroner, Tønder har fået 11 millioner kroner og Aabenraa har fået 12 millioner kroner.

Den fulde liste over tilskudskommunerne kan ses på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

Kommuner med puljetilskud

Aabenraa: 12 millioner
Tønder: 11 millioner
Haderslev: 10 millioner
Hedensted: 8 millioner