Her kører de hurtigst i Syd- og Sønderjylland

Rigspolitiet uddeler flest fartbøder i Haderslev og Sønderborg kommuner.

Bilisterne i Haderslev og Sønderborg Kommuner er tilsyneladende dem med det tungeste tryk i speederfoden her i Syd- og Sønderjylland. De to kommuner er de eneste fra vores del af Danmark på Rigspolitiets top 15-liste over de kommuner i hele landet, hvor politiet udskriver flest fartbøder.

For at få en fartbøde på mere end 2000 kr., skal man køre mindst 40 pct. hurtigere end det lovlige.

Bilister i Greve Kommune topper listen. Her er de gennemsnitlige bøder på 2262 kr.
Bilister snuppet i Haderslev Kommune ligger på listens 12. plads med gennemsnitlige bøder på 1623 kr., og lige efter kommer bilisterne i Sønderborg Kommune på en 13. plads med gennemsnitlige bøder på 1613 kr.

Her er hele listen over de kommuner, hvor de gennemsnitlige bøder var størst:

  • 1.  Greve Kommune: 2262 kroner.
  • 2.  Faxe Kommune: 2036 kroner.
  • 3.  Solrød Kommune: 1947 kroner.
  • 4.  Allerød Kommune: 1915 kroner.
  • 5.  Hillerød Kommune: 1762 kroner.
  • 6.  Tårnby Kommune: 1736 kroner.
  • 7.  Lolland Kommune: 1710 kroner.
  • 8.  Skanderborg Kommune: 1675 kroner.
  • 9.  Ikast-Brande Kommune: 1673 kroner.
  • 10. Brøndby Kommune: 1633 kroner.
  • 11. Gladsaxe Kommune: 1624 kroner.
  • 12. Haderslev Kommune: 1623 kroner.
  • 13. Sønderborg Kommune: 1613 kroner.
  • 14. Egedal Kommune: 1601 kroner.
  • 15. Langeland Kommune: 1594 kroner.

Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.