Her stemmes der lige nu om menighedsråd

20 ud af 339 syd- og sønderjyske sogne holder tirsdag menighedsrådsvalg. Se hvor der kan stemmes her.

Her er de 20 sogne, hvor der lige nu kan stemmes på de menighedsråd, man synes skal administrere sognenes kirker de kommende fire år.

Haderslev Stift: Afstemning til 9 af 154 menighedsråd

  • Gauerslund Sogns Menighedsråd
  • Sønder Bjert Sogns Menighedsråd
  • Hedensted-Store Dalby Sognes Menighedsråd
  • Haderslev Vor Frue Domsogns Menighedsråd
  • Hoptrup Sogns Menighedsråd
  • Oksbøl Sogns Menighedsråd
  • Aabenraa Sogns Menighedsråd
  • Gråsten-Adsbøl Sognes Menighedsråd
  • Tinglev Sogns Menighedsråd

Ribe Stift: Afstemning til 11 af 185 menighedsråd

  • Brejning Sogns Menighedsråd
  • Ølgod Sogns Menighedsråd
  • Varde Sogns Menighedsråd
  • Ribe Domsogns Menighedsråd
  • Sankt Katharine Sogns Menighedsråd
  • Nordby Sogns Menighedsråd
  • Andst Sogns Menighedsråd
  • Grindsted Sogns Menighedsråd
  • Grene Sogns Menighedsråd
  • Sædden Sogns Menighedsråd
  • Løgumkloster Sogns Menighedsråd

I de øvrige sogne i Haderslev og Ribe Stift har der kun været én liste opstillet, og dermed har menighedsrådsvalget i de sogne været afgjort på forhånd.

Med kun 20 kampvalg fortsætter de seneste årtiers tendens med stadig færre opstillede. I 2004 var der kampvalg i 38 ud af 378 sogne.