- Historie, tradition og kærlighed er gået tabt i branden. Det er skrækkeligt

Den Historiske Kro i Oversø syd for grænsen bliver genopført - selvom der er skader for omkring 7,5 millioner danske kroner.

Den firestjernede Historiske Kro - på tysk 'Historicher Krug' - der ligger i Oversø lige syd for Flensborg, stod mandag eftermiddag i flammer og brændte helt ned til grunden.

200 brandmænd fra det lokale brandværn har i et døgn kæmpet med at få slukket ilden. 

Ingen kom til skade ved branden, men to personer blev behandlet for chok.

Nu siger hoteldirektør og kroejer Olaf Mörck til Flensborg Avis, at han vil genopføre den gamle kro, selvom det kommer til at koste i omegnen af en million euro - omkring 7,5 millioner danske kroner - og forsikringen ikke dækker alle omkostninger.

- Historie, tradition og meget kærlighed er gået tabt i branden. Det er skrækkeligt, siger han til avisen.

Den ældste kro i Slesvig-Holsten

Historischer Kro er en firestjernet tysk kro, som stammer tilbage fra Middelalderen, og er den ældste kro i Slesvig-Holsten.

Kroen blev i 1624 under Christian IV kongelig privilegeret og postkro og er den eneste af 113 tilbageværende kongeligt privilegerede kroer, der ligger uden for Danmark.

Den Historiske Kro i Slesvig-Holsten er brændt ned - men skal genopført.
Den Historiske Kro i Slesvig-Holsten er brændt ned - men skal genopført.

Siden 1815 har familien Hansen-Mörch ejet kroen, og Olaf Mörch er sjette generation på kroen.

Det er ikke første gang kroen brænder. I 1980 brændte dele af kroen også ned, men i følge Olaf Mörk var skaderne ikke så omfattende som nu.