TV der bevæger dig

Historisk travlhed hos Post Danmark

00:22

1 af 2

Over halvdelen af alle danskere køber mindst én gave på nettet i år. Det er en fordobling i forhold til året før, og det giver historisk travlhed på Postens Pakkecenter i Taulov.

Rekordstore pakkemængder giver historisk travlhed hos Post Danmark. Den hidtidige pakkerekord fra julehandlen i 2007 blev banket både tirsdag og onsdag med hele 20 pct. flere pakker. Og på de to hektiske dage har Post Danmark indsat 150 ekstra lastbiler for at køre de enorme mængder ud til landets omdelingscentre.

Det er hos Postens Pakkecenter i Taulov, at alle pakker til uddeling vest for Storebælt bliver sorteret.

Med travlheden har medarbejderne udsigt til en ekstra arbejdsdag lørdag, hvor der også bliver uddelt pakker.

Post Danmark betegner julen 2012 som det store gennembrud for danskernes handel på nettet. Alene i denne uge har de indtil videre haft op imod halvanden million forsendelser fra nethandlen.

Se med når TV SYD sender direkte fra pakkecentret i Taulov kl. 19.30 og i Vi er der DIREKTE kl. 20.00

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden