TV der bevæger dig

Historiske gamle biler klar til Munkebjerg Hillclimb

Klar til start på søndagens Munkebjerg Hillclimb. Foto: Hans Lausten, TV SYD.

Munkebjergbakken lægger i dag asfalt til det, som nogle vil kalde motorsportens kongeløb.

Hjulene suser rundt i svingene op ad bjergvejen mod målet ved Munkebjerg Hotel. Omkring 70 kørere konkurrerer i deres historiske biler om at komme hurtigst over målstregen.

Bilerne i Munkebjerg Hillclimb er inddelt i klasser, der bliver bestemt ud fra bilens årgang og motorstørrelse. Fælles for alle bilerne er dog, at de skal være fra før 1990.

1800 meter lang rute

Kørerne skal få deres bil gennem en 1800 meter lang rute. Løbet sættes i gang på Ibæk Strandvej ved ishuset og fortsætter op ad den snoede Munkebjergvej. Efter flere skarpe sving og en stigning på 60 meter kører bilerne i mål ved Munkebjerg Hotel.

Langs ruten vil det være muligt for tilskuerne at heppe på deres favoritter, mens der i målområdet er opstillet pit-telte og servicevogne, så kørerne kan gøre deres bil klar til endnu et heat.

Kørerne skal have de historiske biler gennem tre heat, inden pokalerne kan uddeles søndag eftermiddag.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App