Hjælp med at grave Fighter fri

Gravhunden Fighter forsvandt fredag i en rævegrav i skoven ved Sig ved Varde - nu frygter ejeren for Fighters liv.

Hundens ejer Annika Nelausen Fyhring har sammen med venlige mennesker nu i fire døgn gravet i området omkring rævegraven. 

Natten til tirsdag hørte Annika Nelausen Fyhring Fighter give lyd inde i graven, så hun håber stadig at kunne få ham ud i levende live.

Der er dog også set en grævling i området ved graven, og det er ikke så gode nyheder for Fighter, da han vil have svært ved at klare mødet med en grævling i graven.

Annika Nelausen Fyhring vil meget gerne have hjælp til at grave i området, da hun og hendes hjælpere er ved at være meget trætte efter at have ledt og gravet i fire døgn.

Hvis man gerne vil hjælpe med at få Fighter ud af graven, så skal man kontakte Annika Fyhring enten på mobil 26 35 19 17 eller 28 40 59 84.  

Se mere i TV SYD tirsdag aften.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.