TV der bevæger dig

Hjælp med at identificere Bolderslev-storken

Har du fanget et godt billede af Bolderslev-storkens ben? Så vil Storkene.dk meget gerne se det. Foto: Bjarne Nielsen

Foreningen Storkene.dk har brug for hjælp til at finde ud af, om storken i Bolderslev stammer fra Danmark.

Ikke lang tid efter, at storken Annika ankom til reden i Smedager, landede der en også en stork i Bolderslev.

 Der er god mulighed for at det er en af Smedager-parrets unger fra 2014.

Jess Frederiksen, formand for foreningen Storkene.dk.

Bolderslev-storken kan meget vel være en efterkommer fra en dansk storkerede, dem har der kun været to af i de sidste mange år. Det er enten tale om en efterkommer fra et storkepar i Gundsølille ved Roskilde, men der er også stor chance for, at der er tale om en af Annika og Tommys unger fra Smedager – hvis der altså er tale om en dansk efterkommer.

- Vi kan se at den højst sandsynligvis er dansk, da den er ringmærket. Der er god mulighed for at det er en af Smedager parrets unger fra 2014, da storken ofte vender tilbage til et sted i en radius af 100 kilometer fra, hvor den er kommet til verden. Storken bliver ofte kønsmoden efter 3-4 år, så det passer meget godt, siger Jess Frederiksen, der er formand for foreningen Storkene.dk, til TV SYD.

Foreningen vil gerne have slået helt fast, om der er tale om en dansk stork. Derfor vil de meget gerne have, at folk med gode kameraer tager billeder af storken og særligt af dens ben. Her sidder der nemlig en ring på den nederste del af foden på venstre ben, der kan være med til at afsløre identiteten.

- Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at der pludselig står 50 fotografer klods op ad reden for at tage billeder. Hvis man har et godt kamera, så kan man godt tage et billede, hvor vi kan læse ringen, på halvtreds meters afstand. Man kan eventuelt også bruge en god kikkert, siger Jess Frederiksen.

Har du fanget et godt billede af storken, der kan hjælpe med opklaringsarbejdet, så kan sende det til Storkene_DK@yahoo.dk eller eventuelt via Storkene.dk’s  Facebookside.

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp