TV der bevæger dig

Hjem til event - med topkarakter

23-årige Michelle Munkholm fra Lindved er netop nu på vej hjem med topkarakteren 12 i den afsluttende eksamen som event-koordinator. Hun står i aften i spidsen for en event i Vejle.

Hun var oppe til eksamen fredag eftermiddag, som den tredje af det første hold på 12 på den nye uddannelse, som tages i København. Kun to af de 12 er fra Jylland.

Uddannet på diskotek

Og i aften står hun for tredje afdeling af Trekantens Musikpris i Vejle. En begivenhed, som hun har stået for - selv om der har været eksamen.

Men hun er ikke ukendt i Vejles natteliv. Hendes læreplads har været Club Foam på Dæmningen i Vejle, som er blevet godkendt som uddannelsessted til den nye uddannelse.

Markedsføres

Hun gør opmærksom på, at det ikke bare er at lukke dørene op på et diskotek - og så er der fest. Der er mange ting, som skal arrangeres - og events skal aogså markedsføres. Det har hun nu fået top-karakter i.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden