TV der bevæger dig

Hjemme-røveri mod nedlagt bordel

Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at en røver sandsynligvis troede, at han trængte ind i et bordel i Kruså, da han i aftes begik røveri i et hus, der ind til for nogle få uger siden har rummet en massageklinik.

Under et ualmindeligt groft hjemmerøveri blev en 63-årig mand slået ned med en svensknøgle og bundet til sin radiator. Udbyttet blev kun en bærbar computer.

Røveriet fandt sted fredag aften ved 21-tiden i Kruså, hvor manden er flyttet ind i en ejendom, der tidligere husede et bordel.

En cirka 20-årig mand bankede på døren og spurgte efter bordellet, men da han fik at vide, at den forretning var lukket, krævede han i stedet penge af beboeren.

Den 63-årig havde kontanter - og røveren måtte derfor nøjes med at tage en bærbar computer, før han stak af og efterlod den forslåede mand bundet til radiatoren.

 Røveren beskrives 180 cm. høj og muskuløs. Han var i mørkt tøj, inklusiv en mørk tophue og talte med sønderjysk dialekt. Hvordan han forsvandt fra gerningsstedet vides ikke.
 
Den 63-årige mand fik sig efter nogle minutter vristet fri og kunne så slå alarm til politiet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden