Hjemmerøveri i Horsens

Ved 04-tiden tirsdag morgen skete der et hjemmerøveri i Horsens by

Sydøstjyllands Politi er yderst sparsomme med oplysninger om et hjemmerøveri, der skete ved 04-tiden tirsdag.

- Jeg kan kun sige, at vi har fået en anmeldelse om et hjemmerøveri i Horsens by her til morgen, fortæller vagthavende Christian Juliussen til TV SYD.

Han forklarer dog, at politiet endnu ikke har anholdt nogen i forbindelse med hjemmerøveriet. Om nogen er kommet til skade ved hjemmerøveriet, vil han ikke udtale sig om.

- Vi er i øjeblikket i færd med at skaffe os et overblik over situationen og kan først udtale os nærmere senere i dag, siger han.

TV SYD følger sagen.