Hjemmerøveri mod 22-årig

En 22-årig mand blev i aftes udsat for et hjemmerøveri i Give.

Røveriet skete kort før kl. 21 i aftes.
Tre mænd trængte ind på den 22-årigs bopæl og truede ham med en kniv til at udlevere en computer.
De forlangte også penge, men det havde den 22-årige ikke.

De tre mænd er arabiske af udseende.
Den ene er ca. 175 cm. høj og tæt bygget.
Den anden er spinkel og ca. 170 cm. høj.
Den sidste er 180 cm. og havde en G-star Raw-trøje på.

De forsvandt i en ældre bil - formentlig en Mazda 626. Bilen havde en utæt udstødning.

Ved du noget, hører politiet gerne fra dig på tlf. 114.