Hjemmeside skal hjælpe kunder efter bankkrak

Dansk Aktionærforening åbner tirsdag en hjemmeside, der skal samle og hjælpe flere hundrede købere af kapitalbeviser i den konkursramte Tønder Bank.

På hjemmesiden kan købere af de kapitalbeviser, Tønder Bank solgte blot få uger inden konkursen, melde deres interesse i at indgå i et gruppesøgsmål.

Siden skal give aktionærerne et overblik over, hvem og hvor mange, der har mistet penge, og samtidig holde aktionærerne opdaterede om nyheder og muligheder i forbindelse med et sagsanlæg.

Hjemmesidens adresse er www.tønderinvestor.dk