TV der bevæger dig

Hjemsted for midlertidig politiskole kan falde på plads onsdag

- Jeg har i hvert fald nogle scenarier med, som vi kan diskutere med partierne onsdag, og jeg tror også, at partierne vil kunne se sig selv i nogle af de løsninger, vi lægger frem, siger justitsminister Søren Pape Poulsen, der her ses tale forleden til grundlovsmøde i Esbjerg.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, (K), mødes onsdag med forligskredsen bag politiaftalen, hvor det kan falde på plads, hvor en ny midlertidig vestdansk politiskole skal placeres.

Justitsministeren har flere muligheder for en placering af en ny midlertidig politiskole med i mappen, når han i dag skal mødes med forligskredsen bag politiaftalen.

- Jeg har i hvert fald nogle scenarier med, som vi kan diskutere med partierne onsdag, og jeg tror også, at partierne vil kunne se sig selv i nogle af de løsninger, vi lægger frem, siger Justitsminister Søren Pape Poulsen, (K) til Ritzau.

- Man skal passe på med at stille garantier, men jeg vil være meget overrasket, hvis vi ikke har en løsning inden 1. juli, siger Søren Pape Poulsen.

Flere fra forligskredsen har givet udtryk for, at placeringen af den midlertidige skole kan falde på plads allerede i dag.

Sønderborg, Haderslev og Kolding har erklæret sig klar til at huse en midlertid politiskole, ligesom Vejle også har udarbejdet et forslag til at huse skolen midlertidigt, indtil den permanente skole i den tidligere sygeplejeskole i Vinding er færdigindrettet.  

Danmarks nye politiskole vil stå klar i 2020 i Vejle, og derfor er der brug for at finde et sted, hvor der kan uddannes nye politifolk indtil da. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu