Hjerneskadede får sex-undervisning

Hjerneskadede tilbydes nu et kursus i samliv og seksualitet.

Det er Center for sundhedsfremme i Varde, der står bag.

Undervisningen foregår ved, at deltagerne sidder f.eks. hjemme ved deres egen computer og har mulighed for at deltage anonymt. Centeret har nemlig gode erfaringer med online undervisning indenfor emnet seksualitet til hjerneskadede.

Det er Bente Juul fra Hjerneskaderådgivningen, der underviser. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan og hvorfor en hjerneskade kan påvirke sex-livet, og om medicin har indflydelse på seksuel formåen.