Hjultyve hærger bilhandel

16 biler blev i weekenden klodset op af tyve, der stjal alu-fælge med sommerdæk til en værdi af over 200.000 kroner, skriver netavisen dagens.dk.

Tyve har i weekenden haft travlt hos Autohuset Vestergaard på Trianglen i Kolding.

Ikke færre end 16 biler af mærket Ford Mondeo er blevet klodset op på træklodser, og så har tyvene stjålet 64 alu-fælge med sommerdæk.

- Det har helt sikkert været planlagt, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Alu-fælgene med dæk har en værdi af godt 200.000 kroner.