TV der bevæger dig

HK kæmper stadig mod dårlige Ryanair-forhold

Det irske flyselskab, Ryanair, har fået megen kritik for deres løn- og arbejdsforhold. HK besøger nu Billund Lufthavn for at tale om Ryanair med sine medlemmer. Foto: Bjarne Sig Jensen

Konflikten mellem Ryanair og Flyvebranchens Personale Union, FPU, kommer helt tæt på Billund Lufthavn, når HK Luftfart besøger HK-medlemmerne i lufthavnen senere på ugen.

Det sker som et led i en rundtur til lokale tillidsrepræsentanter og HK-medlemmer i en række jyske lufthavne.

Selvom det flyvende personales indsats for at forhandle en overenskomst på plads med den irske luftgigant ikke er anledningen til besøget, kommer det til at fylde meget på dagen, fortæller formand for HK Luftfart, Betina Hvolbøl Thomsen.

- Vi kommer for at tale med de lokale tillidsrepræsentanter om deres hverdag, og den er Ryanair i stigende grad en del af i Billund. Derfor skal vi selvfølgelig også orientere om, hvor konflikten står og svare på alle de spørgsmål, der måtte være, siger hun.

- Samtidig kan vi fortroligt dele erfaringer om Ryanair, så de kan bruges i bestræbelserne for at få irerne til at tegne en overenskomst, fortæller Betina Hvolbøl Thomsen.

Henny Fiskbæk, formand for HK Privat Sydjylland, ser frem til besøget fra HK Luftfart.

- Ryanairs indtog i Københavns Lufthavne får stor betydning for vores medlemmer i Billund, så det er godt at få talt om. Og der skal ikke være nogen tvivl om HK?s opbakning til bestræbelserne for at få en overenskomst, siger hun.

- Jeg ser frem til, at det vil lykkes FPU at få en landsdækkende overenskomst for Ryanair, da det vil betyde ordnede løn- og arbejdsforhold for de Ryanair-ansatte, der flyver ud fra Billund, understreger Henny Fiskbæk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden