TV der bevæger dig

Højlunds Forsamlingshus genopstår i Aabenraa

00:36

’Højlunds Forsamlingshus’ sender fra Folkehjem i Aabenraa.

’Højlunds Forsamlingshus’ sender fra Folkehjem i Aabenraa  – og du kan være med som publikum. 

Et af TV 2s mest kendte debatprogrammer gennem tiderne er ’Højlunds Forsamlingshus’, hvor tidligere højskoleforstander Niels Højlund var en legendarisk vært.

I valgkampen frem til folketingsvalget genopstår ’Højlunds Forsamlingshus’ på TV 2 NEWS, og du har mulighed for at blive publikum og debattere med toppolitikere fra hele landet, når programmet onsdag d. 15. maj klokken 19.20 sendes fra Folkehjem i Aabenraa. 
 
I 2019 er værten i ’Højlunds Forsamlingshus’ TV 2 NEWS-vært Gertrud Højlund, datter af Niels Højlund. Gertrud Højlund kalder det en stor ære, at hun blev spurgt, om hun vil bestyre tv-forsamlingshuset.  
 
- Selvfølgelig har dette program personlig og følelsesmæssig betydning for mig, men det betyder endnu mere, at jeg kan fortsætte programmets og min fars ambitioner om at samle danskerne om fælles samtaler og demokratisk debat. Disse ambitioner har stadig en stor relevans og berettigelse, siger Gertrud Højlund og fortsætter: 
 
- Min far var bærer af stærke demokratiske traditioner, som de blandt andet gav sig udtryk i ’Højlunds Forsamlingshus’. Det glæder mig, at jeg i valgkampen kan være med til at forny den levende, demokratiske debat, der er lige så relevant og vigtig i dag, som det var tilfældet i TV 2s første år.  

Niels Højlund var seminarielærer i Aarhus, indtil han i 1959 kom til Askov Højskole, hvor han var underviser indtil 1968.

 

Sådan kommer du med i forsamlingshuset

Du kan blive publikum til ’Højlunds Forsamlingshus’, og det sker via websitet Billetto, hvor du søger på Højlunds Forsamlingshus https://billetto.dk/e/valgdebat-aabenraa-hojlunds-forsamlingshus-billetter354569 

Mødetid er en time inden sendestart.

Du er først sikker på at blive publikum, når du har modtaget billetter fra TV 2.

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App