TV der bevæger dig

Højresving for rødt går ikke ud over trafiksikkerheden

Fra lyskrydset i Ribe, hvor cyklister har måttet svinge til højre, selv om der er rødt. Foto: Hans Lausten, TV SYD

I visse kryds bliver det tilladt at svinge til højre for cyklister, selv om der er rødt lys. Foto: Vejdirektoratet

Nu kan Esbjerg Kommune snart fjerne skiltet med forsøg. Foto: Hans Lausten, TV SYD

1 af 3

Cyklister har i en periode fået lov til at køre over for rødt i flere kryds her i regionen. Sikkerheden er ikke på spil, siger Vejdirektoratet.

Det gør det både nemt og sikkert for cyklister, hvis de får lov til at svinge til højre også når der stadig er rødt lys.

Det er konklusionen på et forsøg, som Vejdirektoratet har lavet, hvor cyklisterne har fået lov til at lave højresving for rødt lys.

Fem kryds i Vejle Kommune og et kryds i Esbjerg Kommune har været med i forsøget, og der er ikke sket flere ulykker i den periode, hvor cyklisterne har kørt overfor rødt lys.

-Cyklister har ligesom andre trafikanter brug for at komme hurtigt frem. Med muligheden for højresving for rødt kan vi på en nem måde give cyklisterne muligheden for at forsætte kørslen, hvis der er fri bane, siger transportminister Hans Christian Schmidt i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke alle lyskryds, der egner sig til at cyklisterne må svinge ved rødt lys. Det skal være kryds hvor cykelstien deler sig i en ligeud og en højresvingsbane, og der bør ikke være for mange fodgængere i krydset.

I videoen fra Vejdirektoratet kan du se, hvordan cyklisterne skal køre i de udvalgte kryds.

Sådan skal du køre i et kryds med højresving for rødt

 

 

Snart kan skiltet med Foto: Hans Lausten, TV SYD

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden