TV der bevæger dig

Højsæson: Fortsat lavt antal druknede i Syd- og Sønderjylland

Foto: Hanne Henrikke

Antallet af drukneulykker fortsat lavt i Syd- og Sønderjylland, mens det stiger på landsplan. Det glæder TrygFonden, som gør et stort arbejde for at forebygge drukneulykker.

Mens antallet af drukneulykker på landsplan er steget lidt, holder Syd- og Sønderjylland sig på et fortsat lavt niveau. I både 2011 og 2012 er Sønderjylland nede på fem fatale drukneulykker årligt. Til sammenligning var der i perioden 2007-2010 i gennemsnit cirka ni personer, der hvert år mistede livet i en drukneulykke.

Den positive udvikling er værd at glæde sig over, mener man i TrygFonden, som står bag landets største kystlivredningstjeneste.

- Det er utrolig glædeligt, at Syd- og Sønderjylland har formået at fastholde sidste års markante fald. Men én ulykke er altid én for meget, og derfor gælder det nu om at fortsætte det forebyggende arbejde i området og holde fast i de positive tendenser, siger René Højer, områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.

Derudover er det værd at bemærke, at der ikke var en eneste fatal badeulykke ved stranden i 2012.

- Områderne ved vestkysten er typisk udsatte, når det gælder drukneulykker. Både fordi de er populære turistmål, og fordi vind- og vejrforhold kan være barske og uforudsigelige.

TrygFonden har fem bemandede livreddertårne i Syd- og Sønderjylland. Livredderne gør en stor indsats med at advare mod de lumke forhold på specielt vestkysten.

De fleste drukneulykker i Syd- og Sønderjylland finder generelt sted ved kysten og på åbent hav i forbindelse med fritidsfiskeri eller fritidssejlads. Men også søer og havne er godt repræsenteret i statistikken.

I Syd- og Sønderjylland i 2012 omkom én person ved kysten, én i havn og to i søer, mens én var i en branddam.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden