TV der bevæger dig

Højskolemanden og forfatteren Jørgen Knudsen er død

I 1960'erne underviste Jørgen Knudsen på Askov Højskole, hvorefter han i 1972 sammen med en gruppe lærere sprang fra og startede Kolding Højskole. Foto: Keld Navntoft, Scanpix

Jørgen Knudsen, der i mange satte sit præg på højskole- og kulturlivet i Syd- og Sønderjylland er død 91 år gammel

Jørgen Knudsen var igennem sit lange liv både forfatter, skolelærer, debattør og stifter af Kolding Højskole. 

Han døde fredag 91 år gammel. Det oplyser hans familie i en mail til Ritzau.

I 1960'erne underviste Jørgen Knudsen på Askov Højskole, hvorefter han i 1972 sammen med en gruppe lærere sprang fra og startede Kolding Højskole. Her stod han i spidsen som forstander indtil 1977.

Ved siden af jobbet som leder af højskolen udgav forfatteren en række bøger som "DDR – vort ukendte naboland" i 1969 og "I Sovjet: På rejse med Next Stop" i 1989. Bøgerne blev kritiseret for for at hylde Sovjet og være overdrevet hårde i sin kritik af den vestlige kapitalisme.

Han var medlem af Radiorådet for SF i perioden 1974-78.

Siden 1977 arbejdede Jørgen Knudsen som foredragsholder og forfatter og var i mange år bosat i Egtved, inden han flyttede tilbage til fødebyen København.

Jørgen Knudsen blev anerkendt for sin biografi om Georg Brandes på fem bind og i alt 2700 sider. Over knap 20 år, fra 1985 til 2004, blev det omfattende portræt af den store, danske kritiker og tiden, han levede i, til. Det blev et hovedværk for forfatteren.

Og i 2000 fik han tildelt den fornemme titel som æresdoktor ved Københavns Universitet. 

Jørgen Knudsen var også modtager af hædersprisen fra Statens Kunstfond, som er livslang støtte for bidrag til den danske litteratur. 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden