Høring om ny bydel i Fredericia

En storstilet plan om en ny bydel ved havnen i Fredericia sendes nu i offentlig høring i otte uger.

Planen er udviklet af Fredericia Kommune og Realdania By, og den er blevet godkendt at miljømyndighederne.

Kommunen har fået tilladelse til at bygge erhvervslokaler inden for 300 meter fra Shell-terminalen og boliger 300 meter fra terminalen.

Planen omfatter et kanalsystem, 15.000 kvadratmeter nye butikker, et ?Nyhavnsmiljø? langs Gl. Havn, et rekreativt grønt område forbundet med det historiske voldanlæg og plads til nye kultur- og serviceformål, som for eksempel en skole.

Bydelen skal præges af mangfoldighed, hvor der er plads til familier, unge og ældre, virksomheder, butikker, restauranter, cafeer og meget andet.

Det er tanken, at bydelen skal udvikles over mange år, så mange detaljer er ikke fastlagt.

Den skal rumme 2.500 nye beboere og 2.800 arbejdspladser.

Kommunen lægger op til en debat om planen onsdag aften på et informationsmøde, hvorefter alle kan komme med indlæg i de kommende otte uger.

Se hele planen på Fredericia C's hjemmeside.