Holger Kropp føler sig overset og umenneskeliggjort

Holger Kropp har det seneste halvandet år været sygemeldt med depression og angst. Han mener ikke, at Haderslev Kommune har været gode nok til at hjælpe ham videre i sit sygdomsforløb.

Gennem fire år passede Holger Kropp sit job som taxachauffør i Haderslev, men efter flere overfald blev han sygemeldt med depression og angst.

Derfor gik Holger Kropp til kommunen for at få hjælp, men i dag fortæller han til TV SYD, at den oplevelse bare gjorde ham endnu mere syg.

-Hvis man ikke er syg i forvejen, så bliver man det i hvert fald her. Det er der 100 procent garanti for. Alle de nedture jeg har haft, når jeg har fået Post i E-boksen fra kommunen, fortæller Holger Kropp til TV SYD.

Holger Kropp er i dag en af de godt 450 medlemmer af foreningen Syg i Haderslev. En forening der vil gøre opmærksom på at sygemeldte,

efter deres mening, ikke altid bliver behandlet, som de skal.

I flere kommuner er der dukket grupper af sygdomsramte borgere op, der protesterer imod den måde, de bliver behandlet på.

Holger Kropp er i dag på kontanthjælp og har fået en ny sagsbehandler, men han ved endnu ikke, om han igen bliver rask nok til at vende tilbage til sit arbejde.

Se og hør her Holger Kropp fortælle om sit første møde med jobcentret

Varighed 0:45