TV der bevæger dig

Horns Rev-aftalen: En glædens dag

14:49

1 af 2

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup glæder sig over aftalen med Vattenfall og de mange nye jobs, der er på vej til byen.

- Det er en glædens dag på alle parametre, siger Venstres Esbjetrg-borgmester Johnny Søtrup.

Aftalen var ventet, men nu er den på plads. Den svenske energi-gigant Vattenfall kan gå i gang med at bygge og drive vindmølleområdet Horns Rev 3, der skal kunne levere den første strøm fra 2017 og have færdigbygget området i 2020.

Planen om at opføre Horns Rev 3 ud for Esbjerg blev vedtaget i energiforliget i 2012 med støtte fra samtlige partier i Folketinget undtagen Liberal Alliance. (Se andet sted på siden artikel om dette partis holdning, red.)

Tusinder af arbejdspladser er knyttet til udbygningen. Mange af dem vil havne i Esbjerg, der i forvejen udskiber havvindmøller til hele verden.

- Det er en betragtelig udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men det arbejder vi intenst på i samarbejde med blandt andet andre kommuner og Region Syddanmark, siger borgmester Johnny Søtrup.

00:56 Luk video
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden