Horsens-anfører til Sønderjyske

Superliga-fodbold: Sønderjyske har skrevet kontrakt med Horsens anfører, Niels Lodberg. 

Efter otte år i AC Horsens var Niels Lodberg ikke kun blevet stamspiller, men også anfører for klubbens superligahold.
Den 31-årige allroundspiller skal dog fremover spille for Sønderjyske, som han har skrevet kontrakt med frem til 31. december 2014.

 

Et ærligt fodboldhold

- I Sønderjyske har man et ærligt fodboldhold, hvor alle ved, hvad de er gode til.
Hos sønderjyderne er sportschef Ole Nielsen sikker på, at nyerhvervelsen passer godt ind på holdet og falder i publikums smag.
- Vi får i Niels Lodberg en dygtig fodboldspiller og en kriger, der til fulde lever op til de lyseblå værdier, siger Nielsen.

Midterforsvarer

Niels Lodberg har både spillet angreb, midtbane og forsvar i sin tid i Horsens, men i Sønderjyske er han primært tiltænkt en rolle som midterforsvarer.