Horsens-apotek har succes med drive in-service

Horsens Svane Apotek har stor succes med at tilbyde kunderne en service, som man mest kender fra de store burgerkæder. Og kunderne har taget godt imod initiativet, og flere og flere vælger nu at købe deres medicin direkte fra bilen.

For fem år siden fik apoteket sin drive-in-luge. Dengang var den primært tænkt til at til gode se handicappede, gangbesværede og borgerne med syge børn på bagsædet.

Udover at være bekvemt, så kan de kunder, der ønsker meget diskretion, også nyde godt af det.

- Det er måske meget rart, at man får klaret det ud gennem vinduet, så andre ikke kan se, hvad man får. Der er mange, som for eksempel har en psykisk sygdom, der synes, at det dejligt at være i fred og ro i sin bil, fortæller apoteker Elise Gerstrøm fra Svane Apoteket.

I begyndelsen havde Svane Apoteket omkring 25 handlende via drive-in-lugen, men i dag er det tal oppe på omkring 70 om dagen.

.