TV der bevæger dig

Horsens Byskole vinder også skolepatruljepris

Vinderbilledet fra Horsens Byskole afd. Kildegades skolepatrulje - de vandt 5000 kroner i Rådet for Større Trafiksikkerheds fotokonkurrence.

I Region Midtjylland vandt skolepatruljen på Horsens Byskole afdeling Kildegade også 5000 kroner til fælles oplevelser i en fotokonkurrence.

Skolepatruljen på Horsens Byskole afdeling Kildegade kan også kalde sig vindere af fotokonkurrencen udskrevet af Rådet for Større Trafiksikkerhed.

Skolen er en af 10 skolepatruljer på landsplan, som har vundet 5.000 kroner hver i en landsdækkende fotokonkurrence, som Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring står bag.

Det er med til at styrke elevernes interne fællesskab, og selvom skolepatruljerne årligt har en dag i Legoland, så er det godt med lidt ekstra i løbet af året.

Karina Petersen, underdirektør, Rådet for Sikker Trafik

Formålet er at anerkende skolepatruljerne for deres vigtige og frivillige arbejde på skolevejene.

I alt 52 skolepatruljer har deltaget og indsendt et kreativt foto af patruljen, som har været kriteriet for at deltage i konkurrencen.

Læs også Lina får pris for at passe på skolekammeraterne

Siden 1949 har der være skolepatruljer i Danmark og i dag anslår Rådet for Sikker Trafik, at omkring 20.000 skoleelever årligt iklæder sig de velkendte refleksveste. 

- Skolepatruljerne er meget populære. Vi hører ofte fra skoler som har ventelister, hvor eleverne skriver sig op for at komme med i skolepatruljen, fortæller Karina Petersen, underdirektør i Rådet for Sikker Trafik. Hun forklarer, at en konkurrence som denne skal være med til at motivere skolepatruljerne i løbet af året.

- Det er med til at styrke elevernes interne fællesskab, og selvom skolepatruljerne årligt har en dag i Legoland, så er det godt med lidt ekstra i løbet af året. Et helt år er jo lang tid at vente, når man er barn, siger Karina Petersen.

Hvert forår fejres skolepatruljerne med en festdag i Legoland og Tivoli. Men for at give skolepatruljerne et ekstra skulderklap har Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring netop afholdt denne fotokonkurrence.

Vindere af fotokonkurrence

Region Midtjylland:
  • Sparkær Skole, Viborg kommune
  • Horsens Byskole afd. Kildegade
Region Syddanmark:
  • Deutsche Schule Pattburg, Aabenraa kommune.
  • Vestre Skole, Svendborg kommune.

Om skolepatruljer:

  • En skolepatrulje må kun dirigere skolens elever og ikke trafikken. I følge færdselsloven skal trafikanter vise særligt hensyn over for skolepatruljen.
  • Det er elever fra 6.-9. klasse som står skolepatrulje
  • Der er skolepatruljer på omkring halvdelen af landets skoler.
  • Omkring 20.000 elever er med i skolepatruljerne.
  • Skolepatruljerne uddannes af enten lærere eller politiet, og de lærer bl.a. om færdselsloven.
  • Skolepatruljernes udstyr er en gul refleksvest og en refleks-”slikkepind”, der opfylder en særlig standard.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden