Horsens Gymnasium mangler 115 7’er stole og 22 PH-lamper

Sydøstjyllands Politi søger hjælp i en sag om et større indbrud på Horsens Gymnasium.

Mens de fleste var ude at nyde det gode sommervejr i weekenden, så havde nogle indbrudstyve travlt ved Horsens Gymnasium. Her blev der nemlig stjålet hele 115 7’er stole, der er designet af arkitekten Arne Jacobsen og 22 PH Kontrastlamper, der er designet af Poul Henningsen.

Det er karakteristisk for de stjålne designermøbler, at de 115 7’er stole alle er orangemalede skalstole uden polstring, mens PH Kontrastlamperne er i stål med orangekant rundt på lamellerne.

Tyveriet foregik mellem lørdag aften og mandag morgen på Horsens Gymnasium, der er beliggende på adressen Højen 1 i Horsens, og har man set eller hørt noget, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at opklare tyveriet, så vil der gerne høre fra én på nummeret 114.