TV der bevæger dig

Horsens og Hedensted får stor indflydelse på sygehus-politik

Erik Vinther, Venstre, der er valgt i Hedensted Kommune, har sæde i det Rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet i Region Midtjylland.

Regionsråds-politikere fra Horsens og Hedensted får stor indflydelse på den fremtidige udvikling af hele hospitalsområdet i Region Midtjylland.

Horsens og Hedensted er nemlig repræsenteret iet nyt Rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet med to medlemmer, nemlig socialdemokraten Anders Kühnau, der er udvalgets formand og Erik Vinther, Venstre, der er valgt i Hedensted Kommune.

Det nyvalgte regionsråd i Region Midtjylland har besluttet at nedsætte rådgivende udvalg for alle regionens største fagområder. Udvalgsarbejdet giver politikerne mulighed for at følge organisationens udfordringer på nærmeste hold.

Det sker for at sikre en tilstrækkelig grundig behandling af de sager, der bliver behandlet politisk. De fire rådgivende udvalg fungerer som noget nyt i alle valgperiodens fire år.

- Med fireårige udvalg får regionsrådets medlemmer bestemt bedre muligheder for at sætte sig dybere ind i komplicerede problemstillinger og følge fagområder gennem længere tid. Begge dele styrker klart det regionale demokrati, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden