TV der bevæger dig

Horsens og Hedensted putter penge i midtjysk kultur

Kulturhovedstadsåret 2017 lever videre i hele Region Midtjylland. Det sikrer en netop indgået samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner, hvor Horsens og Hedensted Kommune vil bidrage med næsten 150.000 kroner om året fremover.

Horsens og Hedensted og de øvrige 17 midtjyske kommuner og Region Midtjylland fortsætter tæt samarbejde på kulturområdet, når Kulturhovedstadsåret slutter til nytår.

Kulturhovedstadsåret 2017 lever videre i hele Region Midtjylland. Det sikrer en netop indgået samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner, hvor Horsens og Hedensted vil bidrage med næsten 150.000 kroner om året fremover.

Aftalen sikrer fælles udvikling af konkrete projekter og kulturaktiviteter samt samarbejde om internationale konferencer og events. Samtidigt bygger den videre på de samarbejdsformer, der har bevist deres værdi i arbejdet med Kulturhovedstaden.

- Aftalen bliver ramme for et kultursamarbejde, hvor alle løfter hinanden, og hvor regionen kan målrette regionale og lokale kulturmidler med støtte fra blandt andet EU til større projekter. Dermed sikrer vi, at den store investering i Aarhus 2017 rent faktisk giver kulturen et varigt løft, og jeg er selvfølgelig glad for, at alle kommuner bakker op, siger formand for Regionsrådet i Region Midtjylland Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Finansieringen af aftalen fordeles mellem kommuner og region på den måde, at kommunerne afsætter én krone pr. indbygger om året, svarende til cirka 1,2 millioner kroner. Region Midtjylland bidrager med samme beløb plus udgifter til koordinering og administration af samarbejdet.

Det betyder, at Horsens bidrager med rundt regnet 90.000 kroner og Hedensted 46.000 kroner årligt. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden