Horsens Statsfængsel vil adskille fanger

Gennem det seneste halve år er utrygheden blandt flere indsatte i Statsfænglset Østjylland vokset.

I følge fængselsbetjentenes tillidsmand Carsten Aagaard Sørensen har der indtil videre i 2012 været mere end 15 alvorlige overfald blandt de indsatte - både i og udenfor bandemiljøet. Sidste weekend skete det igen, da en indsat blev stukket med en kniv lavet af en tandbørste og et barberblad.

I følge fængselspersonalet tegner der sig et billede af et hieraki blandt fangerne, og det skal nu stoppes ved at adskille banderne fra de øvrige fanger.

Fra i dag bliver alle bandemedlemmerne samlet på én afdeling, og fængselsinspektøren håber, at flytningen løser problemerne.

- Der har været problemer med, at fanger har skulle betale for benyttelse af toiletter, og de har måske skulle vige fra de gode arbejdspladser, altså der er kort og godt sket en undertrykkelse, da nogle fanger har haft magt til det. Flytningen er ikke kun for at dæmme op for overfald, det er også for at beskytte de svageste indsatte, siger fængselsinspektør Jørgen Bang til TV 2 Østjylland.

Til nytår skal effekten af den særskilte afdeling for bandemedlemmer evalueres, hvorefter det afgøres om ordningen skal gøres permanent.