Horsens tabte 3-1

AC Horsens har nu lukket otte mål ind i de tre seneste kampe. I aften tabte holdet 3-1 til HB Køge.

AC Horsens drømme om en hurtig genoprykning til Superligaen vakler.

Godt nok bevarer Horsens andenpladsen i Nordicbet Ligaen med 23 point, men risikerer i weekenden at blive overhalet af både Vejle og Lyngby, der har spillet en kamp mindre og som møder henholdsvis Brønshøj og Marienlyst.

AC Horsens fik ellers en god start ved at komme foran efter 10 min. på et mål af Troels Kløve.

AC Horsens sad på spillet i den første del af 1. halvleg, men HB Køge kom bedre med. Det blev 1-1 efter 29 min. ved Anders Kaagh.

Anders Kaagh startede 2. halvleg med at bringe HB Køge foran 2-1.

Fem min. senere scorede Jeppe Kjær til kampens slutresultat 3-1.