TV der bevæger dig

Horsens vil selv inddrive gæld

I brevet til skatteministeren skriver Peter Sørensen blandt andet, at Horsens Kommunes borgere har en samlet gæld til Horsens Kommune på 46 millioner kroner.

Horsens Kommune vil gerne have lov til selv inddrive gæld til kommunen - og kommunen er klar til at overtage opgaven fra i dag.

Det skriver Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S) i et brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Baggrunden for brevet til skatteministeren er, at kommunerne i en lang periode har oplevet, at den kommunale del af den offentlige gæld slet ikke er blevet inddrevet i samme takt, som det skete, da kommunerne havde opgaven. Et forhold som IT-systemet EFI skulle rette op på.

- Men vi kan nu konstatere, at det ikke er sket – og jeg forventer heller ikke, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Tværtimod ser det ud til, at inddrivelsen af den offentlige gæld falder til noget, der må karakteriseres som et nulpunkt. Jeg tilbyder derfor, at Horsens Kommune fra dags dato og indtil forhandlingerne med KL om at overdrage gældsinddrivelsen til kommuner er afsluttet, får overdraget ministeriets bemyndigelse og forpligtigelse til at inddrive kommunal gæld i Horsens Kommune, siger Peter Sørensen.

 

I brevet til skatteministeren skriver Peter Sørensen blandt andet, at Horsens Kommunes borgere har en samlet gæld til Horsens Kommune på 46 millioner kroner.

- Det er ikke meget i forhold til danskernes samlede gæld til det offentlige, men det er mange penge for Horsens Kommune – rigtig mange endda.  Det kræver ikke andet end ministerens underskrift – vi vil bare gerne have lov til at inddrive vores tilgodehavender, i hvert fald indtil der findes en generel aftale med KL, siger Peter Sørensen.

Horsens Kommune kan overtage opgaverne med kort varsel, fordi kommunen allerede har medarbejdere med de rette uddannelsesmæssige kompetencer ansat.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden