Hovedrengøring i naturen

120 børn i Egtved var tirsdag ude for at samle affald for at give naturen en hjælpende hånd. De deltager i den landsdækkende kampagne, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.

Det er syvende gang, at Danmarks Naturfredningsforening inviterer børn fra skoler, børnehaver og fritidshjem til at være med til forårsrengøring i naturen. 56.000 børn landet over har taget imod invitationen.

I løbet af de næste uger samles resultaterne fra alle landets indsamlinger.

Der er tilmeldt 1.100 institutioner og skoler fra hele Danmark.

Indsamlingen er for både skoler, institutioner og helt almindelige danskere.

Børnene samler ind mandag til fredag i denne uge, og søndag 21. april er det familier og andre privatpersoner, som skal ud med skraldesækkene.

Omkring 23.000 danskere forventes at deltage i søndagens affaldsindsamling.

Se kampagnesiden.