Hun hængte uskyldig ud

Jeannette Bank, Vejle, har hængt en uskyld mand ud på Facebook. Hun har viderebragt et billede Benjamin Holstebroe i Aarhus for at advare mod en person, der kom med seksuelle tilnærmelser til sin datter på Facebook.

Benjamin Holstebro, 28 år, har anmeldt æreskrænkelsen til politiet, og i flere medier har han forsvaret sig mod den falske anklage.

- Jeg kunne bare se, at billedet blev delt 1.000 gange i timen. Jeg så filmen "Jagten" køre gennem mit hoved, fortæller han.

En falsk profil har brugt et ungdomsbillede af Benjamin Holstebro som 17-årig. Han brugte den falske profil til at gøre seksuelle tilnærmelser på Facebook til Jeannette Banks 14-årige datter.

Jeannette Bank siger i dag, at hun ikke tænkte sig om, inden hun viderebragt ungdomsbilledet af Benjamin Holstebroe.

- Jeg gjorde det af hensyn til min datter, men jeg er ked af det på hans vegne, siger hun.

Har selv fået trusler

Jeannette Bank har nu selv fået trusler på Facebook.

- Jeg håber, at du ryger ned med nakken, skriver en person blandt andet.

Jeannette Bank fortæller, at hun først gik til politiet, men det fik hun ikke noget ud af. Derfor tog hun sagen i sin egen hånd for at advare mod en pædofil.

- Men det har ikke været min intention at ramme en uskyldig. Det er jeg frygtelig ked af, siger hun.

Benjamin Holstebroe føler sig stemplet.

- Jeg føler, at folk kan genkende mig, og jeg ved ikke, om det bare er i mit hoved eller hvad, siger han.

I flere medier har han i øvrigt oplyst, at han ikke er til kvinder.

Østjyllands Politi er gået i gang med at efterforske sagen for at rejse en sag om æreskrænkelse.